Man skal aldrig sætte alle sine penge på én hest. Og man skal heller ikke lukke øjnene og spille “scroll og peg” (lad os bare sige, at det rent faktisk er et begreb), når man har googlet
“investeringsselskab” og skal finde et sted at placere sin formue.

Man skal derimod altid tænke på risikospredning og -minimering samt sikkerhed, skudsikre
argumenter og velfunderede til- og fravalg, når man skal investere.


Den påstand giver mening i mange situationer. Men der findes som bekendt ingen regler uden undtagelser. Oversættelser er en undtagelse i denne sammenhæng. Når du skal bruge
professionelle oversættelser, giver det i høj grad mening at sætte alle pengene på én enkelt hest. Helst den, der yder bedst, mest effektivt og mest sikkert.

“Det lyder da ikke særligt sikkert at samle det hele hos én enkelt leverandør …”, tænker du?

Læs med her og bliv klogere, hvorfor det netop ER sikkert, smart og meningsfuldt.

 
 

 

SPAR FLERE OG FLERE PENGE OVER TID

 

Lad os som det første tage fat i en meget vigtig faktor: økonomien. Der er forskel på, hvordan udbydere af sproglige ydelser (også kaldet language service providers, eller LSP’er) afregner oversættelser, men en af de mest brugte modeller er på ordbasis. Din samlede pris udregnes ud fra, hvor mange ord din tekst indeholder. Du vil som regel blive præsenteret for en skala med en basisordpris og nogle procentvise prisfald. Basisprisen gælder, når du skal have tekstdele
oversat, som du ikke tidligere har fået oversat hos den pågældende LSP’er. De procentvise
prisfald kommer i spil, når din aktuelle oversættelsesopgave indeholder tekstdele, der enten helt eller delvist findes i dine tidligere oversættelsesprojekter hos netop det oversættelsesbureau. Der er altså indhold, som kan genbruges – enten 1:1 eller i en vis grad – og det skal du naturligvis ikke betale den fulde pris for.

Denne model betyder, at du kan spare flere og flere penge over tid ved at samle alle dine
oversættelser hos en oversættelsesleverandør. Når du samler dine oversættelsesprojekter hos ét bureau, opbygger du hurtigt databaser med indhold, der potentielt kan genbruges.

En sådan oversættelsesdatabase hedder også en translation memory (eller TM), og den er et
vigtigt værktøj i din oversættelsesproces. Den fungerer som en beholder med alle dine tidligere oversættelser. Den aktuelle oversættelsesopgave bliver altid automatisk sammenlignet med alt indhold i TM’en, og så meget som muligt vil blive genbrugt i den igangværende opgave. På den måde er TM’en med til at sikre konsistens og minimere fejl i dine tekster.

Det er i øvrigt en god idé, at du gør dig klart, hvilken holdning din sprogleverandør har til, hvem der ejer dine TM’er. Bliv klogere på World Translations politik her.


 

Blog billede_value for money

 

HAR DU STIL? OG VIL DU STÅ VED DEN?

 

Dine tekster og deres stil og tone er en del af dit brand. Det er sandsynligvis noget dine kunder kan kende dig på, og du har nok en helt klar tone of voice på det sprog, du selv kommunikerer på.

Hvis du opererer på forskellige markeder, skal din tone genspejles på de relevante sprog. Du har din egen måde at udtrykke dig på, ligesom dine kolleger og ansatte har deres. Det er vigtigt at huske, at oversættere også har deres egen stil. Man kan naturligvis tale om rigtigt og forkert, når man har med specifik fagterminologi at gøre, men tonen i teksten er i høj grad et spørgsmål om præference. Derfor kan det blive problematisk at sende dine tekster til en masse forskellige oversættelsesleverandører. I hvert fald hvis din stil og tone er vigtig for dig.

Når du samler dine oversættelsesopgaver hos én udbyder, er du sikret den samme oversætter eller det samme lille hold af oversættere (alt efter hvad du aftaler med bureauet) hver gang. En eller få oversættere bliver eksperter i dine tekster, og du er sikret den aftalte stil og tone på tværs af tekster og opgaver, nu og her samt i fremtidige projekter. Hvis ensartethed betyder
noget for dig, så lad være med at shoppe rundt.

 

 

 

CTA-e-pixibog-DA

 

 

 

FÅ ET HELT TEAM I RYGGEN

 

Nu kan det være, at du tænker, at der er usikkerhed forbundet med at satse hele butikken på en enkelt LSP’er. Men faktisk er det modsatte tilfældet. Et oversætterbureau er din garant for et professionelt, gennemtestet og sikkert setup.

Dedikerede projektledere er eksperter i at gennemføre dine forskellige typer af
oversættelsesprojekter. De analyserer dine behov og potentielle faldgruber, de har overblik over hvilke kompetencer der skal bringes i spil, og de kan pinpointe netop den oversætter, der har de nødvendige evner til din specifikke opgave. Projektlederne er desuden flankeret af dygtige folk, der byder ind med hver deres ekspertiser og følger dit projekt helt til døren:

  • IT-eksperter
  • Vendor manager
  • Grafikere

Derudover kan et oversætterbureau give dig leveringssikkerhed, da det råder over et stort
netværk af professionelle og passionerede oversættere. Du vil aldrig være i tvivl om, hvorvidt din opgave kan løses. En LSP’er har kapaciteten til konstant at udvide netværket af freelance-oversættere, hvis de ikke allerede har oversættere tilknyttet med ekspertviden om din niche. Dette er endnu et argument for at samle dine oversættelser hos ét bureau: Hvis du hele tiden veksler mellem leverandører, kan du komme ud for, at en sprogleverandør leverer et
utilfredsstillende resultat, simpelthen fordi forventningsafstemning og kompetenceafklaring ikke var på plads. Når du vælger en fast samarbejdspartner, opbygger du derimod en relation og et tæt gensidigt kendskab, så processen kan forløbe gnidningsløst.

 

Blog billede_team

 

VIKAR-FØLELSEN VS. SKRÆDDERSYET EKSPERTSPARRING

 

Når du har brug for rådgivning, sparring og vejledning, f.eks. i din bank, hvem går du så helst til? Måske opsøger du den nyuddannede, nyansatte rådgiver, fordi du gerne vil have friske øjne på din økonomi. Eller måske stoler du på, at barselsvikaren for din faste rådgiver er blevet briefet godt nok til at kunne varetage dine aktuelle udfordringer eller ønsker.

Men det kan også være, at du foretrækker at fortsætte med den rådgiver, der har fulgt dig i en årrække og kender din historik hos banken. Og hvis det absolut er nødvendigt at skifte rådgiver, så foretrækker du én, som har været en fast del af staben i et stykke tid.

Det samme scenarie gør sig gældende i forhold til oversættelser: Hvis du gerne vil have friske
øjne på dine projekter, ikke har noget imod jævnligt at bygge et nyt samarbejde op fra bunden og starte nye relationer, så kan du veksle mellem LSP’er. Hvis du derimod er interesseret i
kompetent rådgivning, som bliver skræddersyet til dig og dine behov, så skal du finde dig én fast samarbejdspartner. Når du opbygger en relation til et enkelt oversætterbureau, får du en
dedikeret sparringspartner ud af det. Én, som kender dine processer, som kan kaste et kritisk blik på dem, og som kan hjælpe dig med procesoptimering og finjustering. Du skal gøre dig klart, hvilken type relation og hvilket udbytte du vil have, og så holde dig til det.

Contact an expert (Eva Maria)

Også interessant for dig?