Oversættelsesbranchen står aldrig stille – der opstår konstant nye muligheder for at give dig en endnu bedre og hurtigere service. Kig derfor med her og bliv klogere på nogle af de store
sprog- og oversættelsestendenser, der venter os i 2020.

 

1. Brug for flere sprog

Overskriften snyder måske lidt. Det er ikke os, der MENER, at der er brug for flere sprog. Det er derimod verdens internetbrugere, der fordrer det. Antallet af ikke-engelsktalende
internetbrugere stiger nemlig. Verden over kommer stadigt flere befolkningsgrupper online,
hvilket kræver oversættelser til nye sprog. I hvert fald “nye” i en online kontekst. Der er f.eks. en kraftig stigning af internetbrugere i mellemøstlige og afrikanske lande, hvor engelske tekster
ikke kan stå alene. For at forblive konkurrencedygtige på internationale markeder, især på nye og hastigt voksende markeder, bliver virksomheder altså nødt til at oversætte deres tekster til stadigt flere forskellige sprog.

 

Vidste du, at …

… udover vores store netværk af dygtige freelance-modersmålsoversættere, taler vi hos World Translation 11 forskellige sprog blandt vores ansatte? Der er altså en god chance for, at du altid kan finde én at snakke med, når du ringer til os.

Klik her og find alle vores medarbejdere og deres kontaktoplysninger

 

 

2. Neural maskinoversættelse

Okay, maskinoversættelse er ikke en ny ting. Princippet omkring maskinoversættelse kan spores tilbage til det 17. århundrede, og man begyndte for alvor at arbejde systematisk med
maskinoversættelse i 1950’erne. Men den seneste udvikling inden for automatiseret
oversættelse, som for alvor er kommet i fokus inden for de sidste år, er neural
maskinoversættelse (NMT). Princippet i NMT er, at man oplærer et neuralt netværk vha. store mængder af data fra kildetekster og tidligere oversættelser. Disse data kategoriseres og
omdannes til et oversættelsesmønster. Man opbygger så at sige en kunstig oversætterhjerne. NMT forbedres og forfines fortsat – også ind i det nye årti.

Maskinoversættelse kan ikke erstatte professionel oversættelse af en menneskelig oversætter. Der er dog tilfælde, hvor maskinoversættelse giver god mening.
Læse mere om, hvornår maskinoversættelse er en god idé.


 

 

3. E-learning

Markedet for e-learning og webinarer er vokset meget i løbet af de seneste år, og prognoserne for de kommende år peger kun én vej: opad! Stejlt opad, endda. Behovet for træning og læring er enormt på tværs af brancher, virksomhedstyper og landegrænser. Det kan dog være en
bekostelig affære at sende medarbejdere på lange efteruddannelser eller seminarer. Ofte
tillader arbejdspresset heller ikke at rive en hel dag ud af arbejdskalenderen til formålet. Og så er der også lige det med, at “eleven” får mest ud af kortere sessions, da koncentration ofte
svigter i løbet af timelange undervisningsforløb. Det skal altså helst foregå så hurtigt, effektivt og billigt som muligt. I og med at den teknologiske udvikling også tillader det, er grundlaget for et kæmpe potentiale inden for digital læring lagt. Meget e-learning-indhold skrives dog stadig på engelsk, så behovet for oversættelser til dette marked vil nødvendigvis stige.

 

CTA-e-pixibog-DA

 

4. Videooversættelse og undertekster

Video er overalt, og de er vejen til din modtagers opmærksomhed. Platformen er efterhånden underordnet – video fungerer på din hjemmeside, i dit marketingmateriale, i dine interne
videreuddannelser, you name it. Video får desuden modtageren til at blive hængende længere, end noget andet indhold eller format formår. Efterspørgslen efter videooversættelse og dermed professionelle oversættere, der forstår sig på tidskoder, transskribering og undertekster, vil altså blive ved med at stige. Apropos undertekster: Tænk på, at dine videoer bliver udfordret, når de bliver set på et mobilt device, mens modtageren er på farten – måske endda uden lyd. Undertekster vil derfor spille en vigtig rolle for modtagelsen af din video.

 

 

5. Automatisering og integrationsløsninger - f.eks. med WordPress, Sitecore og EPiServer

I takt med at antallet og mangfoldigheden af internetbrugere på verdensplan stiger, bliver det endnu vigtigere, at din hjemmeside findes på de sprog, som er relevante for dine kunder. Og det kan være en meget tidskrævende og bøvlet opgave at holde styr på alle dine sider, hvilke der
findes på hvilke sprog, og hvilke der stadig skal oversættes til hvilke sprog. For slet ikke at tale om at trække content ud af dit CM-system, sende det til oversættelse i et redigerbart format og implementere oversættelserne på de korrekte sider, når teksterne så er klar.

Heldigvis vinder automatiseringsløsninger også frem på dette område, så du kan bruge din tid på vigtigere opgaver end at copy-paste tekster og oversættelser frem og tilbage. En direkte
integration mellem dit CM-system og oversætterbureauets software sparer dig for det arbejde. Og det er næsten ligegyldigt hvilket CM-system, du bruger – der findes en integrationsløsning til de fleste.


 

World Translation er officiel oversættelsespartner med WPML. Så hvis du er WordPress-bruger, kan du f.eks. vha. et WPML-plugin sende dine tekster til oversættelse med få klik og få oversættelserne sat ind på de rigtige steder, helt automatisk.

Du kan læse meget mere om vores integrerede løsning og dine muligheder her.

 

Vi håber, at du kunne finde inspiration eller ny viden.

Contact an expert (Eva Maria)

Også interessant for dig?

16-04-2024

5 huskeregler for engelsk grammatik

Engelsk er uden tvivl et af de største sprog i verden, og dets globalt anerkendte status gør det til et af de mest anvendte sprog i erhvervslivet, videnskaben o...

16-04-2024

5 huskeregler for dansk grammatik

Grammatiske og sproglige fejl er helt naturlige, og vi begår dem alle sammen en gang imellem. Særligt den teknologiske udvikling af stavekontrol har gjort, at v...