EasyTranslates opkøb af World Translation markerer en milepæl i EasyTranslates strategi om at blive den markedsledende virksomhed inden for oversættelsesteknologi og -ydelser. EasyTranslate støttes i denne transaktion af sin finansielle og strategiske partner Pride Capital Partners.

Det er dog mere end bare forretningsvækst, der har gjort, at de to virksomheder går sammen: Den fælles mission er, at ændre oversættelsesbranchen for altid ved at samle det bedste fra kunstig intelligens og mennesker i én løsning og dermed give kunderne den bedste service.

HumanAI, EasyTranslates innovative teknologi, kombinerer effektiviteten og hastigheden fra kunstig intelligens med den menneskelige ekspertises konsistens og kvalitet. Ved at automatisere gentagne opgaver og optimere oversættelsesworkflows reducerer HumanAI leveringstiden betydeligt og sikrer samtidig, at de kulturelle nuancer og den kontekst, som kun menneskelige sprogeksperter kan levere, aldrig går tabt.

For kunderne betyder det hurtigere og mere pålidelige oversættelser, der lever op til de høje standarder for nøjagtighed og relevans, som er nødvendige for global kommunikation.

Om opkøbet:

  • Missionsdrevet ekspansion: Opkøbet er i tråd med EasyTranslates mission om at ændre oversættelsesbranchen for altid ved at kombinere det bedste fra kunstig intelligens og mennesker, hvilket sikrer uovertruffen kvalitet og effektivitet.

  • Forbedret teknisk kapacitet: World Translations omfattende erfaring med tekniske oversættelser supplerer EasyTranslates teknologiske fremskridt, hvilket resulterer i et bredere produktsortimentet og endnu skarpere ydelser til kunderne.

  • Styrket markedsposition: Ved at integrere World Translations traditionelle oversættelsesekspertise med HumanAI styrker EasyTranslate sit lederskab i branchen og tilbyder en unik kombination af innovation og gennemprøvet kvalitet.

WTxET

Hvad EasyTranslate opnår:

  • Etableret team: World Translations team på 28 dygtige fuldtidsansatte vil bidrage med værdifuld ekspertise og erfaring fra sprogbranchen.

  • Udvidet kundebase: Igennem sammenslutningen med World Translation kan EasyTranslate udvide sin SaaS- og e-commerce-kundebase til nye vertikaler, hvilket gør det muligt for den kombinerede gruppe at generere mere end 10 millioner euro i omsætning og skabe et stærkere fundament for fremtidig vækst.

  • Teknisk ekspertise: Udnyttelse af World Translations omfattende markedskendskab, mange års erfaring og store viden inden for tekniske oversættelser

"Vi fortsætter med at skubbe til grænserne for, hvad der er muligt i oversættelsesbranchen. Dette opkøb er et vigtigt skridt i vores mission om at kombinere det bedste fra kunstig intelligens og menneskelig ekspertise. World Translations engagement i kvalitet og dybe forståelse for kundernes behov matcher perfekt med vores vision. Ved at slå os sammen forbedrer vi ikke kun vores teknologiske kapacitet, men sikrer også, at det menneskelige touch forbliver centralt i alt, hvad vi gør. Sammen sætter vi en ny standard for fremtidens oversættelse."

- Frederik Riskær Pedersen, CEO, EasyTranslate

Hvad World Translation opnår:

  • Avanceret teknologi: Integration af EasyTranslates HumanAI-teknologi udvider virksomhedens servicetilbud.

  • Øget effektivitet: Adgang til en automatiseret LangOps-platform til at strømline og skalere driften.

  • Fremtidssikret vækst: Støtte til overgangen fra traditionelle metoder til en hybrid servicemodel med kunstig intelligens og mennesker.

"I årenes løb har mange af vores medarbejdere spurgt, hvordan kunstig intelligens ville forme vores virksomhed og branchen som helhed. Da jeg begyndte at tale med Frederik, blev det klart, at EasyTranslates mission om at holde mennesker i centrum for oversættelsesprocessen og samtidig udnytte kunstig intelligens var præcis den tilgang, vi havde brug for. Vores partnerskab føles som den perfekte synergi, der giver os mulighed for at omfavne fremtidens oversættelse uden at miste det menneskelige præg, der definerer vores arbejde."

- Ib Brandt Jørgensen, CEO, World Translation

Ledelsesteamet fra begge sider ser frem til at forene kræfterne, dele best practices og i sidste ende forbedre kvaliteten af ydelserne for kunderne. World Translations kundeorienterede tilgang kombineret med skalerbarheden af EasyTranslates HumanAI-teknologi danner et godt grundlag for at blive den markedsledende oversættelsesteknologivirksomhed i Europa.