Oversættelse - lokalisering - transcreation.
Hvad har du egentlig brug for?
Tænk tilbage: Hvad gjorde du sidst, din virksomhed havde brug for at få udviklet et website?
Måske googlede du "nyt website" og ringede til det øverste resultat på listen (de stod jo øverst, så de måtte da være de bedste).
"Jeg vil gerne bestille en hjemmeside. Hvornår kan I have den klar?"
…
Eller måske begyndte du at researche lidt på området. Hvilke typer af hjemmesider findes der? Hvilke platforme? Hvilke udbydere kan hjælpe med hvad? Kan jeg finde nogle cases og
erfaringer, der kan guide mig?
Hvis du valgte den sidste fremgangsmåde, gik det måske op for dig undervejs, at du kun lige havde ridset i lakken. At begreber som web hosting, domæne, HTML, plugins, cookies, API,
widgets, CSS og så videre poppede op i en uendelig strøm under motorhjelmen. Og at det nok var nødvendigt at sætte sig lidt ind i nogle af dem for at ende med et website, som faktisk levede op til dine forventninger og opfyldte dine behov.
Samme scenarie gør sig gældende, hvis du har brug for oversættelser og har sat dig for at finde et oversættelsesbureau til at klare opgaven. Du kan sagtens ringe og bestille en oversættelse, men du vil blive mødt af nogle opklarende spørgsmål.
Oversættelse er nemlig ikke bare oversættelse. Det bliver f.eks. ofte inddelt i fagområder som teknisk oversættelse, juridisk oversættelse, medicinsk oversættelse, marketing-oversættelse osv.
Det er essentielt at definere den tekst, der skal oversættes. Det har betydning for valget af
oversætter til projektet. En professionel oversætter skal nemlig kunne mere end "bare" de
relevante sprog. Han/hun skal også være ekspert i fagområdet og teksttypen. Sådan får du det bedste resultat i sidste ende.
Det er også netop derfor, at vi hos World Translation opererer med et stort netværk af
specialiserede freelanceoversættere fra hele verden. Fordi din tekst fortjener en fagekspert
indenfor dit område. Bliv klogere på World Translations tilgang til oversættelse her.
Men hvis oversættelse ikke bare er oversættelse, hvad skal du så reelt bruge? Det finder du
svaret på her!
TRE TRINS TEKSTTRANSFORMATION
I denne artikel får du et indblik i nogle af de nøglebegreber du måske vil høre i dialogen med et oversættelsesbureau: oversættelse, lokalisering og transcreation.
Selvom disse tre termer umiddelbart er selvstændige, er der alligevel en forbindelse mellem dem. Du skal se på dem som tre forskellige niveauer af den samme ydelse. Forestil dig en trappe med tre trin. Oversættelse er det nederste trin på trappen. For at nå til lokalisering bygges et nyt lag på oversættelsesarbejdet. Trinnet over lokalisering er transcreation, som udvider arbejdet yderligere. Det, der afgør, hvilket niveau du har brug for, er hvor nuanceret en
"teksttransformation" du har brug for.
Lad os for overblikkets skyld starte med at visualisere begreberne - forklaring følger:
1. OVERSÆTTELSE
Oversættelse er som sagt det nederste trin på trappen. Men inden vi giver os i kast med at
definere oversættelse nærmere, så lad os først få én ting på det rene: Oversættelse som begreb bliver af mange brugt som samlebetegnelse. Som den overordnede paraply-term, der dækker stort set alt, der omfatter at omsætte tekst på ét sprog til tekst på et andet sprog. Det er en
forvirrende indgang til emnet, det kan vi godt se. Men hæng på!
Selvom "oversættelse" bliver brugt som paraply-begreb, både af sprog-professionelle og af
andre, er det som sagt også et selvstændigt trin på oversættelsestrappen. Det er det nederste trin, hvor arbejdet med at konvertere originalteksten er mindst nuanceret. I arbejdet med at overføre en tekst fra ét sprog til et andet, respekterer oversættelse grammatiske regler og
syntaks på det enkelte sprog. Tekstens mening overføres til det nye sprog, sætning for sætning eller passage for passage. Det vil sige at oversættelse opererer meget tekstnært.
Her får du et konkret eksempel på en engelsk sætning, som bliver oversat til dansk:
"Friday 3rd December: 50% on all purchases (from €150)"
"Fredag d. 3. december: 50 % på alle køb (fra 150 euro)"
Indholdet er præcis det samme, men oversættelsen tager højde for regler på målsproget for, hvordan man skriver dato, procentangivelse med mellemrum mellem tallet og procenttegnet, og at man ofte bruger euro-benævnelsen i stedet for euro-tegnet på dansk). Hvis man vælger at bruge euro-tegnet, skal det stå efter tallet og med mellemrum mellem tal og euro-tegn, 150 €.
Teksttyper, der ofte kræver oversættelse er: manualer, håndbøger, medicinske tekster og
vejledninger.
2. LOKALISERING
Lokalisering og oversættelse bliver af og til sidestillet som begreber. Endda næsten brugt
synonymt. Men selvom de to begreber ganske vist har ligheder, så har de bestemt også nogle markante forskelle.
Du skal forestille dig, at du hæver blikket lidt fra selve teksten (som er fokuspunktet ved
oversættelse) og tager andre forhold med i betragtning i arbejdet. Det kan være kulturelle
forhold som enheder, navne, priser og meget mere. Hvor oversættelse arbejder tekstnært,
arbejder lokalisering med et kulturelt aspekt.
Lad os tage et konkret eksempel, som du måske selv er faldet over:
Coca-Cola har ad flere omgange lavet kampagner, hvor deres flasker bliver personificeret.
I USA har man kunnet købe flasker med påskriften "Share a Coke with John / Jack / Jenny".
I Danmark har navnene været Rasmus, Camilla og Peter. I Kina, derimod, er det uhøfligt at tiltale mennesker med fornavn på den måde. Der fandt Coca-Cola på løsningen med at anvende
betegnelser i stedet for navne: "Share a Coke with a classmate / a close friend" og lignende.
Det er essensen i lokalisering: når man vrister sig fri af originalen og tilpasser den samme
mening til de nye markeder.
Du kan sagtens komme ud for, at din tekst i store træk "bare" skal oversættes, men at udvalgte elementer kræver lokalisering. Det kunne være en manual med fakta, som skal oversættes
meget tekstnært, sætning for sætning. Men samme manual kan indeholde mål eller
vægtangivelser, som skal tilpasses forskellige markeder. Her vil der altså være tale om
oversættelse med lokalisering af udvalgte elementer.
Er forskellen mellem oversættelse og lokalisering stadig lidt diffus, synes du?
Lad os kigge på en helt konkret sætning:
"Han tabte sig 20 kg på 2 måneder ved hjælp af en skræddersyet kostplan, der kostede 1000 kr. Han startede sin kur d. 28.06.2021 og præcis 2 måneder senere, havde han smidt 20 % af sin kropsvægt."
Når denne sætning bliver oversat til engelsk, lyder den:
"He lost 20 kg in 2 months with a personalized meal plan that cost 1000 kr. He started the diet on 28 June 2021 and exactly 2 months later he had lost 20% of his body weight."
Sætningen giver jo mening. Men hvis den skal bruges på det engelske marked, giver det ikke
meget mening at angive prisen i danske kroner. Derudover er det heller ikke optimalt at angive vægten i kg.
Hvis sætningen bliver lokaliseret til det engelske (britiske) marked, lyder den:
"He lost just over 3 stones and 2 pounds in two months with a personalized meal plan that cost almost 114 pounds sterling. He started the diet on 28 June 2021 and exactly two months later he had lost 20% of his body weight."
Så langt, så godt - sætningen er hermed lokaliseret til det engelske marked. Det betyder dog
ikke, at den nu kan bruges på alle engelsksprogede markeder. Skal den f.eks. bruges på det amerikanske marked, ville en lokaliseret udgave lyde:
"He lost 16.1 lb in 2 months with a personalized meal plan that cost 158 USD. He started the diet on 6/28/2021 and exactly 2 months later he had lost 20% of his body weight."
På det amerikanske marked bruger man nemlig det internationale pund til at angive vægt,
US-dollars og et andet datoformat end i England.
Teksttyper, der typisk ofte kræver lokalisering, er: apps, spil og hjemmesider.
3. TRANSCREATION
Transcreation er et nyere begreb i oversættelsesindustrien. I nogle sammenhænge bliver transcreation opfattet som en pendant til eller videreudvikling af marketing-oversættelse, som er mere fri i sin form end mere stringente typer af oversættelse (f.eks. juridiske og tekniske
tekster).
Transcreation betyder at udgangsteksten ikke skal oversættes, men derimod skal omskrives, så målteksten fanger samme dybere mening som originalteksten, men tilpasset konteksten for det nye sprog. Eller sagt på en anden måde: her overfører man ikke teksten til et nyt sprog - man overfører budskabet. Du kan faktisk komme ud for, at du slet ikke kan genkende din kildetekst i den færdige tekst til dit nye marked. Hele meningen med transcreation er at løsrive sig fra
originalens konkrete ord og "starte forfra" med teksten. En transcreation skal formidle samme grundlæggende budskab og spille på de samme følelser som kildeteksten - men på målsprogets og målkulturens præmisser.
Brug for et eksempel? Værsgo':
Teknologivirksomheden Intel havde for år tilbage et slogan, der lød: "Intel: Sponsors of Tomorrow". Det skulle understrege virksomhedens innovative og fremsynede arbejde.
Intel endte dog med at lave et helt andet slogan til det brasilianske marked. Undersøgelser viste nemlig, at brugere på det brasilianske marked opfattede sloganet, som om Intel først kunne leve op til deres egne løfter engang i fremtiden, men ikke nu og her. Derfor blev sloganet på det
brasilianske marked: "Intel: In Love with the Future".
En dygtig transcreator formår at bruge sin viden om det nye marked. Han/hun ved, hvad der
virker lige netop der - og hvad der ville falde igennem.
Teksttyper, der typisk kræver transcreation, er: slogans, produktnavne, reklamer og
humoristiske tekster.
INTERNATIONALISERING
Nu indledte vi godt nok artiklen med at nævne tre begreber. Du får dog alligevel et
bonus-begreb med på vejen. Det er noget, du kan have med i baghovedet, nu du kender
forholdet mellem oversættelse, lokalisering og transcreation. En strategi for hvordan du kan håndtere dit arbejde med tekstforfatning, hvis du har fundet ud af, at dine tekster skal mere
end "bare" oversættes.
Strategien kaldes internationalisering. Det er en strategi for, hvordan du formulerer dine tekster, så de bliver nemmere at lokalisere. Med andre ord handler det om at være fremsynet og gøre teksten klar til lokalisering på forhånd.
En god internationaliseringsstrategi kan f.eks. tage højde for potentielle problemer med
flertalsformer, måleenheder eller forskellige køn på andre sprog.
Internationalisering er også et begreb indenfor et andet fagområde, som måske kan hjælpe med at gøre det mere forståeligt. Man taler nemlig også om internationalisering af teknologi, f.eks. software og apps. I den forbindelse handler internationalisering om at designe og programmere en app sådan, at den er så nem som mulig at lokalisere til nye markeder. Lavpraktisk kan det handle om at designe tekststrenge, koder og grafikker sådan, at de relativt nemt kan tilpasses.
Tag dette eksempel: Teksten på en knap kan potentielt variere rigtig meget fra sprog til sprog:
Her ville en programmør med internationalisering for øje tænke det ind i designet af knappen,
at nogle sprog fylder mere end engelsk. Han/hun ville designe en knap med ekstra plads, så det
ikke ville blive nødvendigt at tilpasse knappens størrelse på alle individuelle målsprog efter endt lokalisering af teksten på knappen.
Et andet kulturelt element, der kan få brug for lokalisering, er farver. Det kan blive relevant, hvis dine valgte farver sender meget forskellige signaler i forskellige kulturer. Tag f.eks. farven rød.
I mange europæiske, amerikanske og asiatiske lande symboliserer rød kærlighed, passion eller held. I nogle afrikanske kulturer er rød derimod symbol på død og sorg.
Hvis man vil sende det samme signal på forskellige markeder, kan det altså være nødvendigt at tænke ind i designet, at man ret nemt kan ændre kulturelle elementer som f.eks. farver.
Disse design-perspektiver kan også overføres til teksternes verden. Hvis du ved, at din tekst skal lokaliseres til nye markeder, kan du med fordel tænke det ind i "designet" - altså i din
udformning og formulering - af teksten. Overvej om meget kulturspecifikke elementer som
ordsprog, vendinger eller referencer er nødvendige, eller om de kan gøres mere neutrale. Tag f.eks. ordet "hygge". Det er efterhånden blevet kendt som et dansk ord, der ikke kan oversættes. Og det kompenserer man så for ved at bruge mange ord på at forklare ordet. Spørgsmålet er, om man kunne spare sig besværet ved simpelthen at bruge et andet ord.
Det korte af det lange er: du har faktisk selv indflydelse på processen for teksttransformation, hvis du tænker langsigtet, når du skriver dine tekster. Tag højde for faldgruberne, og tænk på de markeder og målgrupper, din tekst skal ramme senere. Det gør arbejdet meget nemmere.
