5 huskeregler for engelsk grammatik

#1

Hvad betyder kongruens?

Selvom det kan virke ligetil, så kan kongruens nemt skabe problemer. Kongruens betyder, at der skal være overensstemmelse mellem grundled og udsagnsled i sætningen. Du kan stille dig selv to spørgsmål, som kan hjælpe med at tjekke efter kongruens:

1. Hvad er emnet i min sætning?
2. Hvor mange er der tale om?

Eksempel:

“He writes great texts in English”

“They write great texts in English”

Engelsk har naturligvis flere tider og visse uregelmæssigheder, når det kommer til bøjning af udsagnsord, men du kan som oftest regne med, at udsagnsord i 3. person ental i nutid ender på “s”, mens de andre personer ikke har tilføjelsen til sidst.

#2

Homofoner – derfor skal du være opmærksom på stavemåden

Homofoner er ord, der udtales ens, men har forskellige betydninger og stavemåder. Derfor kan det være svært at vide, hvornår du skal bruge hvilket ord. Vi har fundet et par huskeregler, som forhåbentlig kan gøre det nemmere for dig at huske forskellene på homofonerne.

• There/Their/They’re
  
  “There” indeholder ordet “here”, som kan indikere, at der er tale om en lokation. Ved at kigge efter dette ord kan du minde dig selv om, at “there” benyttes ved omtale af steder.
  
  I ordet “their” kan vi også isolere et andet ord. En “heir” er en arving, som har ret til ejendom. Dermed er huskereglen, at “their” bruges ved ejefald.
  
  “They’re” er en sammentrækning, hvilket vi skal se nærmere på senere i artiklen. Apostroffen betyder, at to ord er sat sammen til ét, og den er derfor en indikator for, at formen indeholder et udsagnsord.
  
  
• Your/You’re
  
  Når du skal danne ejefald, skal du bruge “your”. Hvis du derimod skriver et tillægsord bagefter, er “you’re” det rigtige valg. Derfor kan du huske forskellen ved at kigge på, hvilken ordklasse der kommer efter ordet, du er i tvivl om.
  
  
• Its/It’s
  
  Er du mere modtagelig overfor en visuel læringsstil? Så kan det måske hjælpe at forestille sig den lille apostrof i “it’s” som et “i” - på den måde ved du, at der er tale om en sammentrækning af ordene “it is”.

#3

Regler for brug af store bogstaver på engelsk

På engelsk finder vi en række af specifikke regler om, hvornår du skal bruge store bogstaver. Der er naturligvis de åbenlyse situationer med startbogstav, navne, titler og lande, men har du styr på de andre tilfælde, hvor det engelske sprog bruger store bogstaver?

Du skal blandt andet huske, at ugedage, måneder og nationaliteter skal være med stort begyndelsesbogstav. Derudover er det meget vigtigt, at det personlige stedord i 1. person ental “I” skrives med stort.

Eksempel:

"In August, I met a boy named Carl while on vacation in Spain. He is British and goes to school in London. I am going to visit him there on Friday."

#4

Hvornår skal der bruges apostrof?

Der er to helt grundlæggende tilfælde, hvor du skal bruge apostrof i skriftligt engelsk: Når du skriver sammentrækninger og ved besiddelse. Der er dog forskellige regler i forhold til, hvordan du bruger apostroffen.

Når der er tale om en besiddende apostrof, kan du som regel skrive sådan her: -’s. Reglen om apostrof + s gælder ved både ental og flertal. Og hvis dit navneord ender på s, så danner du blot besiddelse ved at tilføje apostroffen.

Du husker måske tidligere, hvor vi kiggede på ord som “they’re” og “it’s”. De er begge eksempler på sammentrækninger. Huskereglen for denne grammatiske praksis er, at du altid skal sætte apostroffen dér, hvor du sletter et bogstav:

• • it is → it’s
  • do not → don’t
  • they are → they’re

#5

“Who”, “whose”, “whom” og “who’s”

Vi forstår godt, hvis du bliver lidt rundforvirret ved synet af alle disse ord. De er nemlig nogle af de engelske ord, som ofte bliver brugt forkert, fordi folk ikke kender de kontekstbetonede forskelle.

I denne huskeregel fokuserer vi på “who” og “whom”, da det er disse to ord, der minder mest om hinanden.

Huskereglen er, at “whom” er den samme type stedord som “him”. Du kan derfor teste grammatikken ved at erstatte de to ord med hinanden.

I sætningen “Who threw the ball?” vil “him” ikke give mening, hvorfor du skal bruge “who”. Hvis du derimod spørger: “You threw the ball to whom?”, kan du uden problemer udskifte stedordet med “him”, og “whom” er derfor korrekt.