5 huskeregler for tysk grammatik

#1

Navneordenes køn og de medfølgende artikler

Navneord er den største ordklasse på tysk, fordi ordene kan inddeles i flere forskellige underkategorier. En af disse er baseret på navneordenes køn - navnlig hankøn (m), hunkøn (f) og intetkøn (n).

Det er vigtigt at kende kønnet på tyske navneord, fordi det bestemmer, hvilken artikel der skal bruges. Tysk bruger både bestemte (der/die/das) og ubestemte (ein/eine) artikler.

Bestemt artikel:

• Der Hund – Der Hund ist schwarz (Hunden er sort)
• Die Katze – Die Katze ist rot (Katten er rød)

Ubestemt artikel:

• Ein Hund – Ein Hund macht viel Freude (En hund giver masser af glæde)
• Eine Katze – Eine Katze kann Mäuse jagen (En kat kan jage mus)

#2

Hvad er kasus?

En af de største udfordringer ved det tyske sprog er kasus. Vi er oftest ikke vant til denne måde at bøje ord på, men for at skrive tekster på tysk er det utroligt vigtigt at have styr på.

Kasus bøjes ud fra forskellige sætningsled for at angive deres rolle i sætningen, såsom grundled, genstandsled osv.

Tysk har fire kasus:

• Nominativ (grundled, omsagnsled til grundled)
• Akkusativ (genstandsled, omsagnsled til genstandsled)
• Genitiv (bruges ved ejefald)
• Dativ (hensynsled)

For at skrive grammatisk korrekt tysk med den rigtige kasus skal du kende sætningsleddenes funktion samt navneordenes køn, som vi kiggede på tidligere i artiklen.

Eksempel:

“Kvinden spiser et æble”

"Kvinden” er grundled i sætningen og skal derfor bøjes i nominativ – ordet er ydermere ental og hunkøn (f).

“Et æble” udgør genstandsleddet og er dermed akkusativ – her har vi at gøre med et ord i ental, som er hankøn (m).

Derfor ser den oversatte sætning således ud:

“Die Frau isst einen Apfel”

#3

Ordstilling - sådan ved du, hvor udsagnsordene skal placeres

Det er vigtigt at benytte den rette ordstilling, når du skriver tekster på andre sprog.

Forestil dig, at du laver en sætning på tysk, og du gerne vil vide, hvor du skal sætte dine udsagnsord. Når det handler om hovedsætninger (den primære handling i sætningen), skal du huske, at der kun må være ét udsagnsord tæt ved det, der gør noget (det, der kaldes subjektet). Det andet udsagnsord skal du sætte til sidst. Dette danner en slags ”ramme” om din sætning med de to udsagnsord.

For eksempel hvis du siger: "Leider werden wir dieses Jahr nicht reisen." ["Desværre vil vi ikke rejse i år."]

Her kommer udsagnsordet ”werden” umiddelbart før subjektet ”wir”, og så kommer det andet udsagnsord ”reisen” til sidst i sætningen.

Men når du laver en ledsætning (forklaring eller tilføjelse til hovedsætningen), er det anderledes. Her skal alle udsagnsord stå til sidst, og det udsagnsord, der ændrer sig efter, hvem der gør noget (det kaldes det personbøjede udsagnsord), kommer helt til allersidst.

For eksempel hvis du siger: "Leider werden wir dieses Jahr nicht verreisen, weil wir unser ganzes Geld ausgegeben haben."
["Desværre vil vi ikke rejse i år, fordi vi har brugt alle vores penge."]

Her ser du, at både "ausgegeben" og "haben" kommer til sidst i sætningen, hvor "haben" ændrer sig efter, hvem der gør noget.

Det er lidt som at bygge et LEGO-hus - du skal bare huske de rigtige steder at sætte brikkerne, for at det hele passer sammen!

#4

Navneord med stort begyndelsesbogstav

Det er forskelligt fra sprog til sprog, hvilke ord der skal være med stort begyndelsesbogstav. På dansk ser vi det kun ved f.eks. egennavne og titler, men på tysk skal alle navneord skrives med stort.

Denne grammatiske regel er vigtig at huske, men kan være udfordrende, fordi den ligger fjernt fra, hvad du er vant til. Derfor kan en smart huskeregel være en god hjælp, når du skriver på tysk: Stor betydning = stort begyndelsesbogstav.

Navneord er centrale for sætningers betydning, og du kan derfor huske på, at ord med en stor betydning også skal starte med et stort bogstav.

#5

Det tyske alfabet - Umlaut og ß

Du er sikkert stødt på tyske ord, som ser lidt specielle ud. Det er fordi, det tyske alfabet har nogle særskilte bogstaver; nemlig ß og a, o og u med umlaut.

Bogstavet Eszett (ß) kaldes også Scharf-s. Det bruges for at sikre den rigtige lyd ved udtale, men er naturligvis også vigtig på skrift. Eszett skrives efter en lang vokal i f.eks. ordet “Straße”, og du kan huske det ved at sige ordet højt for dig selv.

Når du skriver på tysk, vil du også støde ind i ord, som staves med umlaut i tilfælde med bogstaverne ä, ö og ü (alt andet er fremmedord). De to små prikker over bogstavet ændrer udtalen, men kan i nogle tilfælde også påvirke betydningen af ord.

Umlaut, også kaldet omlyd, anvendes blandt andet i følgende situationer:

• Til at skabe forskel mellem ental og flertal: “Mutter” betyder “mor”, mens “Mütter” med umlaut over den første vokal betyder “mødre”.
  
  
• I nogle tilfælde vil udsagnsord i 2. og 3. person få umlaut. Bøjningen af “at køre” er et eksempel på dette:
  “ich fahre”, “du fährst”, “er/sie/es fährt”.